Skip to main content

Bliv en del af Kulturskolen!

Her kan du tilmelde dig alle vores spændende fag inden for billedkunst og musik.

Spire- & Juniorstrygere

På Kulturskolen Kolding har du mulighed for at komme til at spille i orkester, uanset hvor længe du har spillet. Sammen med din lærer finder du ud af hvilket orkester, der passer til dig. Når du spiller i orkester, får du en masse venner, der har samme interesse som dig. Vores orkestre spiller mange koncerter i løbet af året, både sammen og hver for sig. 


Spirestrygerne

Spirestrygerne er for elever, der ikke tidligere har spillet i et orkester. Her lærer vi noderne godt at kende og bliver fortrolige med at spille sammen. Vi spiller lettere klassiske og populære stykker, og i løbet af året har vi koncerter både på Kulturskolen og ude af huset - ofte sammen med Juniorstrygerne.

Alle strygeinstrumenter er velkomne.

Alder: ca. 8-11 år


Juniorstrygerne

Juniorstrygerne er for elever, der har spillet i lidt længere tid og kan spille forskellige tonearter. Repertoiret er flerstemmige, klassiske og populære stykker. Juniorstrygerne er med til mange koncerter i løbet af året - også udenfor Kulturskolen. Det kan f.eks. være julekoncerten og den store årlige Gallakoncert sammen med ungdomssymfoniorkesteret KOUSY.

Alle strygeinstrumenter er velkomne.

Alder: ca. 10-14 år.



KOUSY - Kulturskolen Koldings Ungdomssymfoniorkester

I KOUSY mødes strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøjsspillere på mellemniveau og opefter. Vi spiller et bredt repertoire af klassisk musik, samt film- og musicalhits. Orkesteret deltager i Kulturskolens store koncertarrangementer – ikke mindst Gallakoncerten. Vi tager jævnligt på orkesterrejser i ind- og udland. Vi har for eksempel deltaget i DR´s orkesterfestival og har senest været på orkesterrejser til Japan, Italien og Holland.Grundstammen i KOUSY udgøres af de MGK-elever, der spiller klassiske orkesterinstrumenter.

Aldersgruppe: ca. 12 år og opefter

Spire- & Juniorstrygere

NU ER DET MULIGT AT KØBE BILLETTER TIL

KULTURSKOLEGALLA MED SIGURD BARRETT

Oplev Sigurds Danmarkshistorie i toner og billeder – skabt af Kulturskolen Koldings elever og lærere i samarbejde med Sigurd Barrett.


Onsdag den 1. maj 2024 kl. 18.00 i Sydbank Arena.


Pris pr. billet: 50 kr. Billetter kan købes her.


Bemærk: Billetkøbet er godkendt, når man har modtaget en faktura pr. mail. Man modtager altså IKKE egentlige billetter.

#kulturskolenkolding

Back to top