Sommerbilledskole på Trappergaarden
På Billedskolen på Trappergaarden vil vi sammen skabe en dejlig sommerbilledskole, hvor vi skal udforske, hygge og eksperimentere med billedkunsten ude og inde.
I de skønne omgivelser i og omkring Trappergaarden er der plads til kreative udfoldelser og højt til loftet og himlen, når der skal tænkes nye og kunstneriske tanker. Trappergaardens værksteder er rare at være i og inspirerende, når vi skal tegne, male, arbejde med ler og meget andet. Vi går nok også en tur til fjorden med vores billedkunstgrej - den ligger lige om hjørnet!
Glæd dig til 5 herlige dage sammen med andre børn og unge, der også er vilde med kunst.
Tidspunkt: 29. juni-3. juli kl. 9.00-14.00
Aldersgruppe: 7-15 år
Sted: Æblehaven 23, 6000 Kolding
Deltagerbetaling: Kr. 1.100,00
Kontaktperson:
Liv Grud Vestbjerg
Afdelingsleder for Dans og Billedkunst
Tlf. 24 87 03 01