Skip to main content

Eva Schmidt

Jeg er uddannet kandidat i musikterapi ( Aalborg universitet) og kandidat i kirkemusik  (Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) Yderligere uddannelse: Popmusik på Stoke-on-Trent College ( et år ) og PO- 2 (år), efteruddannelse i pædagogik hos Kirsten Nielsen, kurser i klassisk og rytmisk korledelse, børnemusik mm.

Jeg blev ansat i 2003 på Kolding Kulturskole, hvor jeg har arbejdet med indskolingsfag, bl.a. ind i musikken, musik og rytmik, legestue, klaverundervisning og musikterapi. Min hovedbeskæftigelse er at være organist og korleder, hvor jeg bl.a. brænder for at arbejde med at få orgelmusik og kor til at stemme, klinge og svinge godt. Jeg er klassisk uddannet, men har beskæftiget mig meget med rytmisk musik, gospel, blues, jazz og pop, såvel som klassisk, og jeg vil gerne dele min ret brede musiksmag med mange børn, unge, gamle og dem midt imellem.

Jeg elsker at følge med i børns musikalske udvikling og er glad for det, jeg lærer af børn, såvel som for at give det, jeg har, videre. Jeg har fokus på emner som rytmik, stemmetræning og sammenspil samt at give børn en oplevelse af og forståelse for musikkens elementer: form, puls, rytme, klang, melodi, akkorder, dynamik, solo/tutti, improvisation osv., jeg er især glad, når det lykkes, at inddrage en stor grad af historiefortælling, fællesskab og humor i min undervisning.

Eva Schmidt

Underviser i:
Musikterapi
Musik og rytmik
Ind i Musikken
Klassisk klaver
Blokfløjte

Back to top