7. kl. og op. Ung Kunst - Tværs
Ung Kunst Tværs er et hold, hvor vi arbejder på tværs af kunstarter.
Det vil sige, at du kan komme med dine interesser fra både billedkunst, tekstskrivning, sang, musik, teater, dans og bevægelse.
Vi mixer kunstarterne og skaber på tværs af materialer, teknikker, tanker og ideer.
Du kan komme med egne idéer, men vi laver også øvelser og ser på andre kunstnere, der arbejder på tværs af kunstarter.
I slutningen af forløbet viser vi det, vi har skabt frem. Men hvordan, det skal vi finde ud af.
Da undervisningen starter med fælles oplæg og afslutning, er det vigtigt, at I møder til tiden og bliver til undervisningen slutter.
Skoleåret 2022/23 - opstart efter sommerferien
- Hvor:
Atelieret
Kulturskolen Kolding
Riis Toft 12A
6000 Kolding - Holdet forventes skemalagt tirsdag kl. 16.15-18.45
OBS: Ændringer i tid og dag kan forekomme - vi håber at have det helt på plads før sommerferien.
Skriv i kommentarfeltet, hvis du også kan andre dage/tidspunkter. - Der undervises i 6 uger - opstartsuge afventer
- Pris: 570 kr. inkl. materialer.
Om UNG KUNST holdene:
Har du lyst til at arbejde seriøst med billedkunst og udvikle dig inden for faget? Og har du overvejet måske at uddanne dig eller arbejde professionelt med det på et tidspunkt?
På Ung Kunst arbejder du med tegning, maleri, grafisk tryk og skulptur. Modulerne er fordelt hen over skoleåret, så du har rig mulighed for at fordybe dig i det enkelte fagområde.
Du kan tilmelde dig ét modul eller dem alle. Du kan også gå på et Ung Kunst hold samtidig med et andet billedskolehold.
