I den rytmiske sangundervisning lægges der vægt på at udvikle en sund og naturlig sangstemme ved hjælp af åndedræts-, afspændings-, og sangøvelser.
Gennem arbejde med sange indenfor forskellige genrer, udvikles dine musikalske færdigheder.
Du forventes at møde stabilt op og øve derhjemme.
I sangundervisningen er der fokus på at udvikle en sund og naturlig sangstemme ved hjælp af sangøvelser, ligesom du vil udvikle dine musikalske færdigheder gennem mødet med forskellige musikalske genrer. Din lærer søger at afpasse repertoiret efter dine ønsker og muligheder ud fra en bred vifte af stilarter.
Som sangelev opfordrer vi dig til at deltage i et af Musikskolens kortilbud, som er gratis, når man er tilmeldt solosang.
De yngste elever vil fortrinsvis blive optaget på hold. Ved tilmelding er det vigtigt, at du laver en kort redegørelse for sangerfaring og genre-interesse.