Tværfløjtens dejlige sprøde klang og lyse toner bruges i næsten alt slags musik, den er ligesom de andre blæseinstrumenter, et meget vigtigt instrument i alle orkestre, hvor den ofte får lov at spille smukke melodier.
Tværfløjten er et meget populært blæseinstrument som har mange sammenspils muligheder, da den også spiller i små ensembler, sammen med f.eks. klaver, guitar, strygere, andre blæseinstrumenter eller i et rent tværfløjteensemble.
Tværfløjten er et træblæserinstrument, selv om den i dag for det meste er lavet af metal. Den er det mindste af de instrumenter, som hører til i det vi kalder træblæser-familien, som består af Tværfløjte, Obo, Klarinet, Saxofon og Fagot.
Hvornår og hvor kan jeg starte:
Alder: Fra 0. klasse
Undervisningsform: Soloundervisning eller begynderhold med 2-3 elever på holdet.
Sted: Kultursskolen, Riis Toft, eller på skoler hvor elevgrundlaget er tilstede.
Pris: fra takst 3. Du kan se Kulturskolens undervisningstakster her